Særudstillingen: "Et fugleliv" med værker af Kaj Rugholm
43 kunstværker af Kaj Rugholm, der aldrig er blevet vist før, udstilles på Industrimuseet.
De fleste horsensianere kender Kaj Rugholms værker fra bybilledet: De store cykler på Sundvej, Vitus Berings støvler på Horsens Museum, Stolene på Langemarksvej, Det dansende par i udkanten af Vitus Berings Parken, Vægten ved Rema 1000 og Long John ved Teknisk Skole. I tidens løb, har vi stiftet bekendtskab med Kajs skulpturer af cykler, ballet, tasker, fotografiapparater, violiner, fisk, piber mm. I 25 år har han lavet Horsens erhvervsprisen, i 27 år børneteaterprisen, i 12 år Bog og Idés forfatterpris og Horsens byfornyelsespris 12 gange.
Denne udstilling har titlen ”Et fugleliv”. Således er turen nu kommet til fuglene. Et emne kunstneren i de seneste mange år har interesseret sig for efter at have tilbragt meget tid i den smukke natur omkring Hvide Sande.
© Kaj Rugholm